Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer
Denne plan for bevarende naturpleje danner grundlag for vedligeholdelse af Klitborg Grundejerforenings fællesarealer (Matrikel: Flyvesandslodderne 1a (fællesarealet) og 78b (veje og rabatter)). De forskellige naturtyper (hvid/grøn/grå klit og klithede), som findes på fællesarealet, danner baggrund for den foreslåede vedligeholdelse. Naturplejeplanen godkendes af generalforsamlingen. Arbejdet med at vedligeholde fællesarealerne ledes af Klitborg Grundejerforenings bestyrelse. Arbejdet udføres på foreningens arbejdsdag og af nedsatte arbejdsgrupper blandt deltagerne.
Udarbejdet af: Klitborg Grundejerforenings bestyrelse i samarbejde med Landskabsarkitekt Mikael Otterstrøm.
Hybenrosekrat efter fire års bekæmpelse
Naturpleje
generelt
På fællesarealet er der fundet tre invasive plantearter (meget aggressive planter): Hybenrose, Gyvel og Glansbladet Hæg, som skal bekæmpes, hvis de oprindelige naturtyper skal bevares.
Anden opvækst af træer og buske holdes nede, så arealet ikke gror til med krat/skov. Bedste metode til løvtræer er optrækning med rod hvis det er muligt. Nåletræer kan skæres ved jordoverflade da de ikke skyder igen.
Hybenrosen
Bekæmpes ved 5 klipninger, 1 gang pr. måned med start sidst i maj og slut sidst i september. Har været udført siden 2009 af ”Rosengruppen”, og planten er pt. under kontrol.
Gyvel
Bekæmpes ved optrækning som kan udføres hele året. Planter der ikke kan trækkes op skæres helt ned sidst i blomstringsperioden. Planten har bredt sig voldsomt og en intensiv bekæmpelse er nødvendig indtil planten er under kontrol.
Glansbladet Hæg
Er der kun set ganske få eksemplarer af. Bekæmpes ved optrækning når de observeres på arealerne.
Forstranden
Fra dagligt vande og op til hvor klitbevoksning af Marehalm og Hjelme m.m. starter. Her råder naturens kræfter 100 %, som f.eks. stormen ”Bodil”.
Pleje:
Her udføres ingen naturpleje ud over opsamling af opskyllet eller henkastet affald af forskellig art.
Toppen af den hvide og grønne klit.
Den Hvide - Grønne Klit
(markeret med rødt på kort - bilag 1)
De forholdsvis høje klitter, hvor forstranden slutter. Mod forstranden den hvide klit hvor sandet er synligt mellem marehalm, hjelme og få andre urter. Mod land den grønne klit, hvor sandet er dækket af forskellige urter (stedmor, vild ært, sandfrøstjerne) og marehalm og hjelme er mindre dominerende.
Pleje:
- Her holdes vegetationen fri for opvækst af buske og træer, så de lyskrævende urter har gode vækstbetingelser. På langt sigt vil der ske en gradvis udvikling mod den Grå Klit vegetion.
Gråklit med rensdyrlav.
Den Grå Klit
(markeret med gult på kort - bilag 1)
Den mindre bakkede del mellem Den Hvide/Grønne Klit og den flade Klithede inderst på fællesarealet.
Denne del er meget varieret i vegetationen. Dele med meget fin Grå Klit vegetation (Rensdyrlav, Revling, Gul Evighedsblomst, Smalbladet Timian, Blåmunken, Harekløver) f.eks. hvor der tidligere var tæt krat af Hybenroser. Resten enten tæt græsvegetation eller lavt krat af primært skovfyr. I hele den Grå Klit er der kraftig opvækst af gyvel og en del andre buske og tæer. Den nuværende fordeling af Grå Klit vegetation, græsvegetation og lavt fyrrekrat fastholdes.
Pleje:
- Grå Klit vegetationen holdes fri for opvækst af ny træer og buske.
- I græsvegetationen bevares enkelte fritvoksende træer til ophold for fugle.
- De lave fyrrekrat vedligeholdes ved beskæring af opadstræbende grene og i yderkanten så de holdes inde for nuværende areal (se indtegning på luftfoto / kort). Fyrrekrat giver godt skjul for dyrelivet.
Klitheden
(markeret med hvidt på kort bilag 1)
Den inderste flade del, nærmest sommerhusgrundene, har generelt meget lav bevoksning af primært lyng og revling, der tillader udsigt over Klitheden fra øst til vest. Denne udsigt skal fastholdes. I dag er der spredt opvækst af eg, birk, røn m.m. samt kraftig opvækst af gyvel, der lukker for udsigten.
Pleje:
- Klitheden holdes næsten fri for opvækst af nye træer og buske.
- Enkelte skovfyr, eg, birk o.l. bevares til dyrelivet, men i et omfang så udsigten over arealet ikke forhindres.
- Hvis der bliver behov for lyngpleje drøftes metode og omfang med erfarne naturplejere inden det udføres.
Græsrabat langs Klitborgvej (nr. 2-12)
(markeret med rødt på kort bilag 2)
Pleje:
- Slås 3 gange årligt (primo juni, medio juli og primo september). I 2015 og 2016 er der behov for 4 slåninger
Klithede.
