Tak for et flot stykke arbejde og indsats, som I 48 fremmødte såvel store som små, to og firbenede fra 20 matrikler sammen gjorde ved vores fælles arbejdsdag.

Nogle har været med næsten hvert år og andre fik sig en ny oplevelse. Dagen var, som altid en dejlig blanding af nyttigt arbejde og hyggelig snak.

Solen stod højt, og vinden føltes mindre kold mens vi fordelt udover strandengen klippede, trak og gravede på fællesarealet og fik lavet en gyvelbunke af anselig størrelse!

Der var heller ikke nogen, som bekymrede sig om kalorieindtaget under frokosten (sandwich fra Ostebørsen). Vi afsluttede dagen med et overdågigt kagebord og kaffe.

En stor tak til alle for jeres engagement og gode selskab, vi fik i den grad taget revanche for 2024!