Flyvesandslodderne kendes i dag som Klitborg, Jagtborg og en del af Trolleskoven optil Dybesø. Områder der tilsammen udgør et rekreativt sommerhusområde.

Rørvig Sandflugtsplantage er plantet i 1867 og skulle modvirke flyvesand, som gennem flere hundrede år har været et problem for bønder og borgere i området. Vestenvinden fik sandet til at flyve ind over markerne hvorefter afgrøderne blev ødelagt. Plantagen virker efter sin hensigt og holder sandet tilbage ude ved stranden langs Kattegat og de prægtige klitter.

Plantagens træer Fyr egner sig godt til at vokse i sandet jord, fordi dens rod går dybt ned i jorden, og træet står godt fast. I 1867 startede man med at plante bjergfyr og klitfyr. I læ af disse buskede træer kunne andre typer af fyr vokse op. I skovbrynet mod stranden står forrest bjergfyr. I læ af dem står tætte rækker af østrigsk fyr, der kendes på deres meget lange nåle og på, at barken er skifergrå fra jorden og helt op i kronen. Overalt vokser desuden selvsåede små egetræer. I fremtiden vil egen få lov til at vokse frem flere steder. Der er også et lille område med bøgetræer. Træerne står i stampe, fordi bøgen ikke vokser godt i sandjord.

Spor og brandbælter Plantagens sideveje kaldes spor, og de nummereres fra vest. Sporene er brede, da de også skal virke som brandbælter. En nåletræsplantage er meget brandfarlig, og hensigten med de brede spor er at forsinke en ildebrand i at brede sig fra en del af plantagen til en anden. På sporene kan du tydeligt se det fine flyvesand, som plantagen står på. Langs sporene vokser selvsået porse, pil og hedelyng, som er i stand til at vokse i den næringsfattige sandjord.

Sandflugtsplantagen går i et forholdsvis smalt bælte på mellem ½ og 1 km fra Lynghusvej ved Klitborg i vest til Dybesø ved Rørvig i øst med en længde på næsten 4 km. Skoven består af blandet nåle- og løvskov, hvor løvtræerne vinder mere og mere frem, og mange steder i skovbunden ses et bakket terræn der faktisk er flyvesand der fastholdes. Plantagen er opdelt i 17 spor (stier) i retning nord/syd, hvis primære opgave det er at virke som en hæmsko ved ildebrand, således af ilden bliver på et begrænset område.

Hovedfærdselsåren er Telegrafvej ved Rørvig der går gennem Plantagen og ned til en af Danmarks bedste badestrande. Denne vej opdeler således også plantagen i et vest- og østområde. I retning øst/vest er der fra Telegrafvej til Dybesø gå- og cyklevejen “Langelinje”, og fra P-pladsen for enden af Telegrafvej løber Redningsvej til Dybesø. Der går også en sti langs klitterne mod vest fra P-pladsen der fører dig til P-pladsen ved Lynghusvej nær Klitborg Plantage. Yderligere er der en cykel- og vandresti i den vestlige del af skoven “Midtvej”, mellem Telegrafvej og spor 1 nær ved P-pladsen ved Lynghusvej. Der er således rig mulighed for at gå, cykle eller løbe rundt i Plantagen på kryds og tværs. Plantagen har særdeles gode løberuter, da terræn og stier er stabile og uden ujævnheder.

Du kan besøge Sandflugtsplantagen fra Trolleskoven og Jagtborg Plantage samt fra mange stier, men de store adgangsveje er fra P-pladsen for enden af Telegrafvej og/eller P-pladsen i skoven ved Telegrafvej, og P-pladsen for enden af Lynghusvej samt fra P-pladsen ved Dybesø. Der er mulighed for ridning på flere af stierne i skoven og fra April-Oktober skal hunde føres i snor og åben ild samt tobaksrygning er ikke tilladt i Plantagen.