Ca. 75 sommerglade gæster dukkede op. En proaktiv deltager fremtryllede fine “song sheets” med Midsommervisen. På trods af manglende instrumental opbakning blev der ihærdigt lagt stemmer til. Til næste år vil en lidt hurtigere kadence samt Shu-bi-duas mere muntre fortolkning nok få os op på niveau af “Fællessang”.🤗

Alt til trods, blev Heksen sendt mod Bloksbjerg og vi kunne nyde hyggeligt samvær på den mest perfekte aften, mens bålet brændet fint ned. Slutteligt belønnet af en næsten perfekt fuldmåne, som oplyste hjemturen.

Tak til alle for god hjælp og hyggelig deltagelse.

Fyrmesteren